"Where observation is concerned, chance favors the prepared mind." — Louis Pasteur
   
   
 
Kontakt: +45 24 66 78 23 eller thea@centerforkreativitet.dk
 
Kalender

Størstedelen af Thea Mikkelsens undervisning er ikke offentlig tilgængelig, men foregår i virksomheder eller på uddannelsesinstitutioner.

Der er dog altid nogle kurser, som alle frit kan tilmelde sig og nogle, der er åbne for bestemte professioner.

Offentlige tilgængelige kurser om kreativitetens psykologi:


Kursus i KREATIVITETENS PSYKOLOGI for alle kreative:

Teoretisk og praktisk kursus i KREATIVITETENS PSYKOLOGI. Du får grundlæggende kendskab til, hvad kreativitet er, samt værktøjer til at håndtere kreative kriser og kreative skuffelser og at komme videre efter en succes.

Kurset finder sted på Gråbrødretorv 14 i København.

Kurset henvender sig til kreative, der ønsker at få mere viden om, hvorfor kreative processer indimellem er helt vidunderlige og andre gange er en stor psykisk udfordring og værktøjer til at håndtere dem.

Kurset vil give dig viden om, hvilke psykiske ressourcer vi trækker på, når vi arbejder kreativt og hvordan man bedst navigerer privat og socialt, hvis man ønsker at nå frem til de bedste resultater.

INDHOLD:

Hvad er kreativitet og hvad er det vi skal fokusere på, hvis vi ønsker at udvikle os kreativt?

Hvordan bruger vi vores visioner, vores faglige færdigheder og vores lyst, så processen bliver dynamisk og spændende?

Hvordan bruger vi et kendskab til kreative processer til at udfordre det rum, som vi får vores egne ideer indenfor?

Hvordan kommunikerer man mest produktivt omkring kreativt arbejde?

Og hvem kommunikerer man med om hvad?

Hvad er forskellen på kreative og sociale relationer og hvordan forholder man sig til dem, så man får plads og næring til det kreative arbejde?

Hvad kan man gøre, hvis man føler sig blokeret?

Hvorfra kommer selvtilliden?

FORM:
Kurset består både af teoretiske oplæg, refleksionsøvelser og små videoklip med nogle af Danmarks største kunstnere. Heriblandt Suzanne Brøgger, Bjarke Ingels, Tal r og Kirsten Dehlholm.


TIDSPUNKT:
HOLD 3: d. 19. - 20. februar 2010. Undervisning begge dage 9-16.


PRIS:
Kursusafgift: 2000 kr. Prisen inkl. To dages undervisning, et signeret eksemplar af bogen ”Kreativitetens Psykologi – Hvad du som kreativ bør vide om dig selv og din psyke”, en notesbog og fuld forplejning begge kursusdage.

Der er også mulighed for at betale 3000 kr. og få to individuelle samtaler med. (Normalpris 3800 kr)

TILMELD dig på 24 66 78 23 eller på kursus@kreativitetenspsykologi.dk

Skriv "Kursus" i emnefeltet og skriv tydeligt, hvilket hold, du tilmelder dig.

www.kreativitetenspsykologi.dk

 

 

 



  Samtaler

Der er mange grunde til, at folk opsøger mig til personlige samtaler. Nogle har et lille problem, de lige vil have fikset, andre kommer i stor smerte, med depressioner, angst eller destruktiv adfærd.

Coachingsamtaler:
Denne samtaletype er god, når vi hurtigt kan se, hvad problemet består i. Her lægger vi en plan og arbejder hen mod en løsning. Det kan være, hvis der er en bestemt begivenhed i fremtiden, som man gerne mentalt vil forberede sig til eller der er en særlig situation, som altid går galt.

Psykologsamtaler:
Når problemet ikke er konkret, men mere består af en fornemmelse af, at noget holder én tilbage fra at bruge sin kreativitet som man gerne vil, så må vi først undersøge, hvad det handler om og først derefter sammen se på, hvordan man kan løse det. Her drejer det sig meget ofte om at finde tilbage til ens personlige kreative projekt efter, at professionalisme eller vane for en periode har fyldt for meget. Men det kan også handle om angst for at følge kreativiteten eller at stå ved den.

 

Skypesamtaler:

Som noget nyt tilbyder Thea Mikkelsen nu også skypesamtaler. Det kan være en fordel for dem, der ikke har mulighed for at mødes i København eller Århus.

Der kræves en god netforbindelse og kendskab til programmet Skype.

Skriv til thea@centerforkreativitet.dk for at aftale tid eller ring på 24 66 78 23.